Banen er besøgt 27. Maj 2012

Golfanmeldelser.dk har i uge 21 besøgt endnu en nordjysk bane – denne gang Dronninglund Golfklub.

Dronninglund Golfklub er stiftet i 2006 og klubben er således en af de nyere i Danmark. Det bærer banen dog på ingen måder præg af.

Faciliteterne, banens udforming og overordnet stand er rigtig fin og helhedsindtrykket er således meget lovende når man ankommer til banen.

Der er hele 4 teesteder at vælge i mellem og banen spiller fra 4757 meter til 6163 meter. Det er en par-72 bane og fra gul teested, som vi benyttede, måler den 5913 meter hvilket kan være lidt af en mundfuld.

Banens placering har gjort det muligt, at variere hulforløbet mellem skov og mere åbent terræn. 7 huller er således anlagt i skovmæssig bevoksning, mens de øvrige 11 er anlagt i lidt mere åbent terræn. Dette giver en rigtig fin variation i sceneriet.

Dronninglund_Golfklub_0369

Faciliteter

Dronninglund Golfklub råder over en 18-hullers golfbane samt en 9-hullers par-3 bane foruden et fint indspilsområde, putting green og driving range.

Sidstnævnte er nok lige i det korteste og et forsigtigt gæt er, at der ligger uendelig mange bolde i skoven for enden af rangen. Det er nemlig muligt, at nå skoven med en lille hybrid eller et langt jern.

Dronninglund_Golfklub_0366

Dronninglund_Golfklub_0367

Når man besøger klubben er rangebolde inkluderet i green fee og tager man sig tid og bruger klubbens træningsfaciliteter er der ingen undskyldning for ikke, at være opvarmet når man tee’er ud på 1. hul.

Putting green og indspilsområdet ligger umiddelbart op ad klubhuset og greens afspejler fint det man møder ude på banen.

Dronninglund_Golfklub_0423

Dronninglund_Golfklub_0424

Hulforløb

Dronninglund Golfklub har for kort tid siden byttet rundt på for- og bagni sådeles, at banen nu starter fra det gamle hul 10 og slutter på det gamle hul 9. Dette angiveligt for, at teste om flowet på banen skulle blive bedre men der er allerede planer om, at vende banen om igen med start fra juni måned.

Hul 1 er et overkommeligt par-4 hul på blot 335 meter.

Der er vand på hullet men det bør ikke rigtig være i spil – hverken i drivet eller indspillet til green. Et fint åbningshul.

Dronninglund_Golfklub_0371

Dronninglund_Golfklub_0372

Hul 2 er et langt par-5 hul på 531 meter.

Også her er der vand – men formår man at drive bolden beskedne 150 meter, er der ingen problemer. Greenen ligger rigtig smukt oppe i skovbrynet og trods længden er hullet en oplagt scoringsmulighed.

Dronninglund_Golfklub_0373

Dronninglund_Golfklub_0374

Hul 3 er et rigtig flot par-3 hul på 123 meter.

Der spilles fra et højt beliggende teested til en green der er beskyttet af en enkelt bunker. Billedet herunder snyder faktisk lidt – og hullet er visuelt flottere end billedet gengiver.

Dronninglund_Golfklub_0377

Hul 4 er et kort men rigtig interessant par-4 hul på blot 301 meter.

Drivet er semi-blindt da man kun kan se ca. 150 meter ud til toppen af bakke. Slår man imidlertid ca. 160 meter får man megen længde forærende da man kan bruge bagsiden af bakken og give sig selv et kort indspil. Et rigtig fint golfhul.

Dronninglund_Golfklub_0379

Dronninglund_Golfklub_0378

Dronninglund_Golfklub_0380

Hul 5 er et par-4 hul på 320 meter som doglegger næsten 90 grader til højre.

Placerer man sit drive 180-200 meter ude i svinget har man et overkommeligt indspil til en green der dog er beskyttet af to store greenside bunkers.

Dronninglund_Golfklub_0381

 

Hul 6 er endnu et par-4 hul.

Denne gang i den længere ende af skalaen med sine 387 meter. Kommer man ikke langt nok frem i drivet står man med et blindt andetslag. Greenen er kuperet og den samlede sværhedsgrad af hullet synes, at kunne berettige en handicapnøgle lidt lavere end de aktuelle 14.

Dronninglund_Golfklub_0382

Hul 7 er et voksent par-3 hul på 189 meter.

Det er ligeud af landevejen og teestedet er hævet over greenen hvilket gør hullet lidt lettere end det lige umiddelbart tager sig ud i baneguiden.

Dronninglund_Golfklub_0384

Hul 8 er et endnu et udfordrende golfhul.

Hullet er et par-5 hul på 483 meter hvor drivet egentlig er det letteste af de 3 slag der som oftest skal bruges på at nå greenen. Der spilles henover en bakke og andetslaget er ofte blindt. Der er Out of Bounds hele vejen op i venstre side så alt i alt indbyder hullet til god course management.

Dronninglund_Golfklub_0387

Dronninglund_Golfklub_0389

Hul 9 er et par-4 hul på 367 meter som doglegger højre.

Et fint golfhul der egentlig gjorde det meget godt som afslutningshul inden sløjferne blev vendt om.

Dronninglund_Golfklub_0392

Dronninglund_Golfklub_0394

Hul 10 er et af mine absolut favorithuller på banen.

Hullet er et par-4 hul på 362 meter og er i min optik en absolut visuel nydelse.

Dronninglund_Golfklub_0395

Dronninglund_Golfklub_0396

Hul 11 er et par-5 hul på 443 meter.

Hullet spiller dogleg højre og er faktisk ret overkommeligt hul hvis blot man tænker sig lidt om og vælger en konservativ strategi.

Dronninglund_Golfklub_0397

Dronninglund_Golfklub_0399

Hul 12 er et par-4 hul på 341 meter hvor man tee’er ud fra et højt beliggende teested.

Hullet doglegger til venstre og igen er placering af drivet meget udslagsgivende for muligheden for en god score. Endnu et rigtig fint golfhul.

Dronninglund_Golfklub_0401

Dronninglund_Golfklub_0406

Hul 13 er et kort par-4 hul på 281 meter.

Hullet doglegger højre og med et drive på ca. 180 meter står man med en fin chance for par eller bedre.

Dronninglund_Golfklub_0408

Hul 14 en ligeledes et kort par-4 hul – denne gang på 275 meter.

Man driver ud fra et højt beliggende teested og ender man i banen herfra er de værste udfordringer ovre. Et super golfhul trods sin beskedne længde.

Dronninglund_Golfklub_0409

Hul 15 er et par-3 hul på 140 meter.

Hullet markerer overgangen fra skov til åbent terræn og er et fair og relativ let hul.

Dronninglund_Golfklub_0411

Hul 16 er et langt par-5 hul på 508 meter.

Der er sø 273 meter ude i højre side som kan volde problemer hvis ikke man får placeret sig korrrekt i drivet.

Dronninglund_Golfklub_0413

Dronninglund_Golfklub_0415

Hul 17 er nok banens kedeligste hul.

Det er et 179 meter langt par-3 hul hvor længden er eneste reelle udfordring. Greenen er ubeskyttet men står flaget i bagkant så kan man få sig et langt putt da greenen er hele 30 meter lang.

Dronninglund_Golfklub_0416

Hul 18 er et par-4 hul på 358 meter.

Der er en sø i højre side 172 meter ude og OoB i venstre side så man står unægtelig med lidt af en beslutning på teestedet. Greenen er beskyttet af en stor greenside bunker som fanger mange af de indspil der bliver en tand for korte. En fin afslutning på en god og udfordrende runde golf.

Dronninglund_Golfklub_0418

Dronninglund_Golfklub_0420

Dronninglund_Golfklub_0421

Konklusion

Dronninglund Golfklub råder over en rigtig fin bane. Hulforløbet er varieret og udfordrende. Banen er anlagt i super flot natur og specielt hullerne i skoven udmærker sig.

Standen på teestederne var overvejende god og kun enkelte teesteder inde i skoven så lidt sløje ud. Greens var i fin stand og tog godt i mod indspil. Det var ikke de absolut hurtigste greens jeg har spillet på men de rullede godt og var ensartede og så kan man ikke rigtig ønske sig mere.

Også roughen fortjener en kommentar, da den var klippet, så det for det meste var muligt, at finde ens bold men samtidig streng nok til, at man fik sin straf for at slå ud i den – well done!

Banen er helt sikkert et besøg værd og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg lægger vejen forbi Dronninglund Golfklub.

Samlet vurdering af Dronninglund Golfklub

En givet par.