Banen er besøgt 19. Juni 2012

The Duke’s Course er en traditionel heathland bane beliggende få kilometer fra St. Andrews, Skotland.

Banen er designet af den femdobbelte vinder af The Open australske Peter Thompson.

The Duke’s Course åbnede i 1995 men gennemgik en gennemgribende renovering i 2006 med hjælp fra Timothy Liddy.

Banen er ejet af amerikaneren Herb Kohler som også ejer The Old Course Hotel i St. Andrews og Whistling Straits ved Lake Michigan som blandt andet har lagt bane til PGA Championship tilbage i 2010. Han ejer i øvrigt også Hamilton Grand som er den smukke røde bygning der ligger bag 18. green på The Old Course.

Der er hele 5 teesteder at vælge i mellem på The Duke’s Course og tager man ikke munden for fuld er det således muligt, at nyde banen uanset hvilket handicap man spiller fra. Vi spillede banen fra de hvide klodser hvilket betød en længde på 6550 yards eller ca. 6000 meter.

Peter Thompsons udtalte i forbindelse med åbningen af banen at: “Golf is a game of strategy…the real challenge should be getting to the green, not just landing on it. Once there putting should be fun on generally flat surfaces, just as you find on classic golf courses.

Efter at have spillet banen synes jeg egentlig, at missionen er lykkedes meget godt. Der er masser af strategi fra teestederne mens greens er fair men udfordrende.

Faciliteter

Lad det være sagt med det samme. The Duke’s Course er en lukusbane og faciliteterne er fremragende. Det synes klart, at man har haft den kræsne gæst i tankerne i alt hvad man har lavet omkring klubben. Klubhuset er imponerende og oser af klasse og den service man møder både i klubhuset og ude på banen er i absolut topklasse.

Af træningsfaciliteter kan nævnes en fremragende putting green ved starterhuset og en fin driving range tæt herpå.

Dukes_Course_0613

Dukes_Course_0635

Hulforløb

Banen starter med et godt par-5 hul på 479 yards.

Landingsområdet er stort og hullet er egentlig ikke super vanskeligt men muliggør en forholdsvis rolig start på runden.

Dukes_Course_0614

Hul 2 er et par-4 hul på 437 yards.

Herunder ses greenområdet:

Dukes_Course_0616

På hul 3 møder man banens første par-3 hul.

Et forholdsvis overkommeligt hul på blot 152 yards men med en del sand oppe ved greeenen.

Hul 4 er et par-4 hul på 375 yards.

Indspillet byder på et fantastisk kig ud over vandet – et fremrangende golfhul.

Dukes_Course_0619

Hul 5 er et kort par 4 hul på 325 yards mens hul 6 er et voksent par-5 hul på 525 yards.

Hul 7 er endnu et fint golfhul. Det spiller lidt nedad bakke og doglegger svagt til højre.

Dukes_Course_0620

Hul 8 er et fint par-3 hul på 175 yards.

Hul 9 er kendetegnende ved at greenen er hævet i forhold til fairway og hullet spiller derfor lidt sværere end hvad længden på blot 374 yards kunne indikere.

Dukes_Course_0622

Hul 10 er et forholdsvis svært par-4 hul på 400 yards som doglegger skarpt til venstre efter drivet. Også her er greenen hævet op over terrænet hvilket bidrager til sværhedsgraden.

Dukes_Course_0623

Hul 11 er banens længste og dette par-5 hul måler 552 yards fra hvidt teested.

Hul 12 er et fint par-3 hul på 189 yards som spiller lidt opad bakke.

Hul 13 er et par-4 hul på 386 yards hvor udsigten igen er helt sublim. Teestedet ligger højt og der spilles nedad bakke til en green der er godt beskyttet både foran, bagved og på siderne af bunkers.

Dukes_Course_0626

Dukes_Course_0627

Hul 14 er et 408 yard langt par-4 hul.

Hul 15 er endnu et par-4 hul. Det spiller 393 yards til en green der ligger lidt hævet i forhold til fairway.

Dukes_Course_0628

Hul 16 er et stærkt par-3 hul på 188 yards.

Dukes_Course_0629

Hul 17 er et fint par-4 hul på 386 yards. Der er et par voksne træer i kanten af fairway så placeringen af drivet er afgørende for scoren på hullet.

Dukes_Course_0631

Hul 18 er et fint men svært afslutningshul. Det er ikke vanvittig langt med sine blot 368 yards men greenområdet er vanskeligt så en par her vil være en fin score.

Konklusion

The Duke’s Course er en rigtig god golfbane. Faciliteterne omkring banen er sublime og der er ingen tvivl om, at man rent golfmæssigt er godt underholdt og udfordret fra man ankommer og til man forlader banen.

The Duke’s Course er imidlertid ikke en bane man alene bør rejse til Skotland for at spille. Den fungerer dog fint som et alternativ til de mange linksbaner som bør være det reelle mål for ens rejse til The Home of Golf.

Banen er en god test af dine evner og er på mange måde en tænkende mands golfbane. Fra teestederne er der er ofte plads til driveren men de mange strategisk placerede bunkers er med til at højne kvaliteten og udfordre golfspilleren fra tee.

Greens var gode og fair og tog i modsætning til linksbanerne pænt imod indspil.

I negativ retning trækker egentlig kun prisen på de 120 pund for en runde som er i den høje ende – selv for en bane af Duke’s Course kvalitet. Dog trækker deres tilbud om en twilight rate på blot 35 pund gevaldigt op og til den pris er der ingen tvivl: Spil banen!

Samlet vurdering af The Duke’s Course, St. Andrews

En Birdie