Banen er besøgt 13. Maj 2012

Golfklubben Hvide Klit råder over Danmarks nordligst beliggende golfbane. Den ligger ca. 17 km syd for Skagen og forholdsvis tæt på Kattegat. Helt ud i klitterne kommer man dog aldrig – og det er faktisk lidt en skam for naturen er helt fantastisk når man tager et kig fra hovedvejen og ud mod havet.

Golfklubben Hvide Klit er grundlagt i starten af 1970’erne og er designet af den svenske golfarkitekt Anders Amilon, som også står bag designet af baner som Sæby, Søllerød og Odsherred.

Hvide Klit er anlagt i forlængelse af Råbjerg Plantage og den sandholdige jord banen er anlagt i, må være de fleste golfarkitekters “drømmelærred”. At have fået mulighed for, at skære en golfbane ud i dette terræn må have været en langt mere spændende opgave end den gængse med, at transformere landbrugsjord om til golfbane.

Hulforløbet i Hvide Klit er spændende og afvekslende og der er kun enkelte skønhedspletter i designet, som eksempelvis placeringen af 3. green i forhold til 4. tee, som i min optik er uhensigtsmæssig og potentielt farlig.

Banen er fra gul tee 5875 meter lang (par 72) og er fra hvid tee hele 6285 meter hvilket er meget, når man tager i betragtning, at mange af banens huller er smalle og at vinden som oftest er meget i spil på disse kanter.

Når man spiller en bane for første gang, så forventer man, at det er muligt, at anskaffe sig en baneguide inden man slår ud. En sådan var imidlertid ikke tilgængelig hos Hvide Klit hvilket forbavser en del. Specielt taget i betragtning, at der på klubbens hjemmeside er en nøje beskrivelse af alle hullerne.

Inden vi slog ud på runden talte jeg med en flink mand i proshoppen, som kunne oplyse, at greens ikke var på det niveau som klubben ønskede. Det skulle desværre vise sig en helt korrekt vurdering.

Opdatering:
Jeg er af Hvide Klits forretningsfører efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at en ny baneguide er under udarbejdelse.

Faciliteter

Golfklubben Hvide Klit råder over 2 puttinggreens ved klubhuset samt en ganske udmærket driving range med flag og afstandsmarkeringer til disse.

Hvide_Klit_Golfklub_0127

Hvide_Klit_Golfklub_0128

Hvide_Klit_Golfklub_0125

Hulforløb

Som kompensation for den manglende baneguide har hvert hul på banen et skilt med de vigtigste afstande og indtegning af hazarder. Det er ikke så godt som at have en baneguide, men man er i det mindste nogenlunde hjulpet fra tee.

Hul 1 er som det fremgår herunder et overkommeligt par-4 hul på 335 meter fra gul tee.

Der er en stor bunker foran green men den er ikke rigtig i spil med mindre man slår driveren ca. 260 meter.

Hvide_Klit_Golfklub_0136

Hvide_Klit_Golfklub_0134

Hvide_Klit_Golfklub_0137

Hul 2 er endnu et par-4 hul men denne gang lidt længere end det foregående – nemlig på 355 meter.

Drivet ser smalt ud men der er faktisk mere plads end hvad der ser ud til fra teestedet. Noget der generelt kendetegner banen.

Hvide_Klit_Golfklub_0139

Hvide_Klit_Golfklub_0142

Hul 3 er banens første par-5 hul.

Det spiller 460 meter og igen er der mere plads end hvad det umiddelbart ser ud til fra teestedet.

Hvide_Klit_Golfklub_0143

Hvide_Klit_Golfklub_0144

Hul 3’s greeen ligger blot 8-10 meter fra 4. tee.

Det gør, at man på 4. tee føler sig lidt udsat når gruppen bag spiller ind til 3. green.

Hvide_Klit_Golfklub_0147

Hul 4 er et kort men rigtig flot par-3 hul på 125 meter.

Der er en stor naturlig klitbunker i venstre side foran green og hullet er et godt bud på et signaturhul for banen.

Hvide_Klit_Golfklub_0146

Hul 5 er et 325 meter par-4 som doglegger svagt mod højre.

Hvide_Klit_Golfklub_0148

Hul 6 er et par-3 hul på 155 hvor der er vand foran green.

Den detalje overså jeg med et strafslag til følge. Også her ville baneguiden formentlig have hjulpet…

Hvide_Klit_Golfklub_0149

Hul 7 er banens længste hul som spiller hele 500 meter.

Hullet doglegger venstre og der er OoB i højre side hele vejen op mod green. Der er desuden et vandløb foran green så udfordringerne er til at få øje på her.

Hvide_Klit_Golfklub_0150

Hvide_Klit_Golfklub_0152

Hul 8 er et hul der garanteret ikke er på favoritlisten hos den gennemsnitlige golfer med tendens til en fade eller slice.

Der er OoB hele vejen op i højre side og et tværgående vandløb som kræver et drive ca. 185 meter i carry. Hullet stiller således krav til både længde og præcision.

Greenen her var som alle øvrige på banen ramt af bare pletter og ujævnheder hvilket jeg har forsøgt, at fange på billedet herunder. Der kommer dog en bedre fotodokumentation længere nede i anmeldelsen.

Hvide_Klit_Golfklub_0153

Hvide_Klit_Golfklub_0155

Hul 9 er et lidt finurligt par-4 hul på blot 285 meter.

Drivet syner sværere end det egentlig er og slår man bolden ca. 160-180 meter ud i dogleggen har man en optimal indgang til greenen. Et fint lille hul.

Hvide_Klit_Golfklub_0158

Hvide_Klit_Golfklub_0157

 

 

Hul 10 er et godt par-5 hul på 460 meter.

Drivet er lidt frygtindgydende og præcision bliver belønnet fra tee. Hullet spiller ligeud hele vejen fra tee til green.

For at dokumentere den generelle dårlige stand på greens, har jeg taget et par billeder af 10. green og det er vigtigt, at understrege, at denne stand desværre ikke var et særsyn på runden.

Hvide_Klit_Golfklub_0160

Hvide_Klit_Golfklub_0162

Hvide_Klit_Golfklub_0163

Hvide_Klit_Golfklub_0164

Hul 11 er et 350 meter langt par-4 hul.

Der er nogle træer ca. 150 meter ude i fairway og greenen er hævet over fairway. Der er som på mange af banens andre huller skov både i højre og venstre side hele vejen op. Et stærkt par-4 hul.

Hvide_Klit_Golfklub_0165

Hul 12 er et voksent par-4 hul på 385 meter.

Hvide_Klit_Golfklub_0172

Hvide_Klit_Golfklub_0173

Hul 13 er et godt par-3 hul på 160 meter.

Hullet byder på en relativt ubeskyttet green, hvis man da lige ser bort fra træet foran green og den greenbunker der er i højre side. Denne bunker bør dog ikke komme i spil, da den ligger mere end 30 meter fra greenen.

Hvide_Klit_Golfklub_0175

 

Hul 14 er igen et langt par-4 hul.

Denne gang skal der tilbagelægges 380 meter. Hullet spiller dogleg højre.

Hvide_Klit_Golfklub_0176

Hul 15 er et overkommeligt par-5 hul på 445 meter.

Hvide_Klit_Golfklub_0182

Hvide_Klit_Golfklub_0183

Hul 16 er et par-3 hul på 160 meter hvor greenen er beskyttet af 3 greenbunkers.

Der blev under besøget spillet fra et provisorisk teested.

Hvide_Klit_Golfklub_0184

Hul 17 er et par-4 hul på 365 meter hvor der spilles henover en mindre pukkel i fairway.

Igen ser drivet sværere ud end det egentlig er og der er mere plads til drivet end udsigten fra teestedet giver indtryk af.

Hvide_Klit_Golfklub_0186

En lille kuriositet på hullet var, at vi på teestedet blev mødt af en ræv (!?) Lidt research har vist, at denne ræv faktisk er kendt på banen og vores syn var derfor ikke så enestående som først antaget – men en sjov lille naturoplevelse at få med.

Hvide_Klit_Golfklub_0191

Hvide_Klit_Golfklub_0202

Et kig på indspillet ind til 17. green.

Hvide_Klit_Golfklub_0209

17. green i en lidt ærgerlig forfatning.

Hvide_Klit_Golfklub_0211

Hvide_Klit_Golfklub_0212

Afslutningshullet er et kort par-4 hul på blot 300 meter.

Hullet doglegger til venstre men er meget overkommeligt. En blød afslutning på et ellers meget udfordrende hulforløb.

Hvide_Klit_Golfklub_0215

Hvide_Klit_Golfklub_0217

Konklusion

Golfklubben Hvide Klit har potentialet til, at være en af de bedre golf oplevelser i Danmark. Hulforløbet og det generelle layout af banen er faktisk meget spændende og afvekslende.

Standen på teestederne og i særdeleshed på greens var dog under dagens besøg af en så dårlig beskaffenhed, at et besøg p.t. ikke kan tilrådes.

Vi er naturligvis fortsat tidligt på sæsonen – men kigger man på hvad konkurrerende klubber præsterer i øjeblikket, så halter standen på Hvide Klit alt andet lige lidt efter.

Der er dog ingen tvivl om, at når/hvis greens kommer op på et godt niveau, så ville det hæve det samlede indtryk betragteligt.

Samlet vurdering af Golfklubben Hvide Klit

Layoutet berettiger en Birdie men helhedsindtrykket rækker i øjeblikket ikke mere end til en Par. Desværre.