Banen er besøgt: 25. April 2013

Himmerland Golf & Spa Resort behøver formentlig ikke nogen større introduktion.

Jeg gæstede sidste sæson resortet og tog i den forbindelse et kig på deres Old Course. Nu er turen endelig kommet til banen med det mundrette navn Himmerland Golf & Spa Resort Backtee New Course.

Backtee New Course er netop åbnet, efter at have gennemgået en gennemgribende renovering. Der er således etableret nye greens, greenområder, teesteder og diverse andre forbedringer af layoutet.

Det er firmaet Spoggard & Vandervaart der har stået for re-designet og det er de i min optik sluppet rigtig godt fra.

En af de helt store forbedringer er, at man nu har mulighed for at se de fleste udfordringer fra teestederne så som hazards og bunkers.

En anden ting der fortjener postiv omtale er greens. De er både lynhurtige og for størstedelens vedkommende ondulerede uden at de dog bliver unfair og alt for svære at putte på.

Bunkers fortjener ligeledes ekstra opmærksomhed. De er super flot anlagte og ofte vil det være en klar fordel, at ligge i sandet i stedet for i “skægget” omkring bunkers, da dette straffer hårdt.

Under besøget spillede vi banen fra det teested der hedder “60” hvilket betød en længde på 5950 meter, men der er hele 5 sæt teesteder at vælge i mellem, så uanset spilstyrke er det muligt, at finde et teested der matcher spillerens evner.

Himmerland_New_Course_0889

En anden sjov detalje er brugen af sigtepæle i fairway, som findes på en del huller. De giver specielt gæstespilleren en fin mulighed for hurtigt, at identificere den rette linie fra teestedet og sammen med baneguiden har man alle de nødvendige forudsætninger for at lave en god course management.

Himmerland_New_Course_0852

Apropos baneguide så fik vi ved starterhuset udleveret en lille “Goody Bag” med baneguide, blyanter og scorekort. Meget classy lille detalje.

Der er desuden afstandsmarkeringer i fairway med mål til forkant, midt og bagkant af greenen hvilket også er en super hjælp ude på banen.

Himmerland_New_Course_0880

Et hurtigt tip inden runden vil desuden være, at benytte sig af Himmerland Golf & Spa Resorts udmærkede træningsfaciliteter. De tæller både en fin driving range inkl. indspilsområde, samt flere putting greens.

Under besøget fravalgte vi nonchalant denne mulighed, men den fejl skal ikke gentage sig ved fremtidige besøg.

Faciliteter

Himmerland_New_Course_0907

Himmerland Golf & Spa Resort har ligesom Backtee New Course gennemgået en større forvandling og udbygning og selvom arbejdet i skrivende stund ikke er helt færdigt, er det ikke svært at få øje på potentialet. Hele resortet er meget gennemført.

Du kan finde oplysninger om alle herlighederne her.

Nå men tilbage til golfen…

Hulforløb

Hul 1 er et overkommeligt par-4 hul på 328 meter.

Hullet doglegger til højre efter ca. 200 meter og rammer man fairway i drivet er hullet en god scoringsmulighed.

Himmerland_New_Course_0839

Himmerland_New_Course_0843

Himmerland_New_Course_0844

Hul 2 er et par-3 hul på 159 meter.

Måske ikke det allermest inspirerende hul på banen men stadig en god golfmæssig test.

Himmerland_New_Course_0845

Himmerland_New_Course_0847

Hul 3 et et par-4 hul på 303 meter. 

Hullet doglegger til højre og der skal spilles ind til en green, der er hævet over fairway. Et fint golfhul og i særdeleshed et rigtig fint og spændende greenområde.

Himmerland_New_Course_0848

Himmerland_New_Course_0850

Hul 4 er rundens første par-5 hul. 

Hullet er 447 meter og det går lidt nedad bakke, så det spiller lidt kortere end længden indikerer og er dermed en okay scoringsmulighed, hvilket et index på 11 også vidner lidt om.

Himmerland_New_Course_0851

Himmerland_New_Course_0853

Hul 5 er et par-4 hul på 359 meter. 

Der er en del bunkers der skal undgås i drivet og greenen er kuperet, så udfordringerne er til at få øje på.

Himmerland_New_Course_0854

Himmerland_New_Course_0855

Himmerland_New_Course_0856

Hul 6 er et par-4 hul på 356 meter. 

Hullet er index 1 og spiller også pænt svært. I hvert fald var der ingen i vores 3-bold der fejrede store triumfer på dette hul.

Der er 2 store søer i spil i drivet og indspillet er opad bakke og hullet spiller længere end det umiddelbart syner.

Et spændende og særdeles udfordrende hul.

Himmerland_New_Course_0857

Himmerland_New_Course_0858

Hul 7 er et fint par-3 hul på 121 meter. 

Greenen er ikke voldsom dyb men til gengæld meget bred.

Himmerland_New_Course_0859

Himmerland_New_Course_0860

Hul 8 er et par-4 hul på 328 meter. 

Hullet spiller opad bakke og der er god plads til at fyre en driver afsted.

Himmerland_New_Course_0861

Himmerland_New_Course_0862

Himmerland_New_Course_0864

Hul 9 et et par-5 hul på 462 meter. 

Drivet slår man ideelt set ned i bunden af fairway, men derfra kan det være vanskeligt, at gennemskue hvor andetslaget skal placeres. Et tip er dog, at holde til højre da alt skråner ned til venstre.

Inden renoveringen var der en sigtetavle bag green der hjalp med et mål for det blinde indspil – men denne er ikke længere på banen,  hvilket kan gøre indspillet til lidt af et lotteri og det er lidt en skam synes jeg.

Himmerland_New_Course_0865

Himmerland_New_Course_0866

Himmerland_New_Course_0867 Himmerland_New_Course_0868

Himmerland_New_Course_0869

Hul 10 er et par-3 hul på 115 meter

Hullet er nyt og rammer man green har man en god chance for en par.

Himmerland_New_Course_0870

Himmerland_New_Course_0871

Hul 11 er et par-6 hul på 583 meter. 

Det sagnomspundne par-6 hul har klaret cuttet i forbindelse med renoveringen af banen. Det er nu muligt, at se alle bunkers mens greenen er hævet en smule og dermed er lidt sværere at spille ind til.

Et super golfhul hvor de fleste bør have mulighed for at nå greenen i regulation.

Himmerland_New_Course_0872

Himmerland_New_Course_0873

Himmerland_New_Course_0874

Hul 12 er et par-4 hul på 354 meter. 

Der er en bunker i fairway, som man helst skal undgå, men ellers er indspillet den store udfordring, da greenområdet er lidt tricky.

Himmerland_New_Course_0876

Himmerland_New_Course_0877

Hul 13 er et par-5 hul på 533 meter. 

Teestedet er højt hævet over fairway og hullets længde berettiger, at man tager det helt store værktøj i brug. Andetslaget skal holdes kort af en sø og et indspil øger spændingen det sidste stykke mod green.

Et fint men også udfordrende par-5 hul, som er index 2 på banen.

Himmerland_New_Course_0878

Himmerland_New_Course_0881

Himmerland_New_Course_0883

Hul 14 er et par-4 hul på 361 meter. 

Fra teestedet har man to optioner. Enten skal der gives fuld gas og man skal forsøge, at forcere en parallel hazard eller spille kort og efterlade sig selv et langt andetslag.

Fairway skråner ned mod hazarden, så spiller man kort så skal man sørge for at tage højde for dette.

Himmerland_New_Course_0885

Himmerland_New_Course_0886

 

Hul 15 er et par-4 hul på 347 meter. 

Drivet slår man hen over en lille bakke i fairway og derfra spiller man ind til en godt beskyttet green.

Her bør man lige kigge op og nyde omgivelserne, da dette er et af de smukkere huller på banen.

Himmerland_New_Course_0890

Himmerland_New_Course_0892

Hul 16 er et par-3 hul på 110 meter. 

Greenen er nærmest gravet ind i bakken og alle forhindringer kan ses fra teestedet.

Hullet er blevet kortet noget af i forhold til tidligere og har gennemgået en kæmpe forbedring i forhold til det gamle par-3 hul, som i min optik var decideret elendigt.

Gåturen frem mod green og op til næste teested leder tankerne hen mod Stelvio Passet i Italien med hårnålesving og en forholdsvis stejl stigning.

Himmerland_New_Course_0894

Himmerland_New_Course_0896

Hul 17 er et par-4 hul på 354 meter. 

Hullet er et af mine favorithuller på banen. Drivet er blindt, men belønningen kommer ved indspillet, hvor man har et fantastisk overblik over hele anlægget og et spændende og gennemført greenområde.

Himmerland_New_Course_0897

Himmerland_New_Course_0898

Himmerland_New_Course_0899

Hul 18 er et par-4 hul på 331 meter. 

Et fint afslutningshul hvor en hazard skal forceres i drivet og hvor der er vand hele vejen op i højre side.

Himmerland_New_Course_0900

Himmerland_New_Course_0902

Himmerland_New_Course_0904

Konklusion

Det bør være tydeligt for enhver, at jeg er begejstret for Himmerland Golf & Spa Resort.

Det faktum at de råder over 2 rigtig gode, men også meget forskellige golfbaner samt en pay & play bane gør, at der er golf for enhver smag på resortet.

Vi oplevede under besøget et rigtig fint serviceniveau både i proshop og restauranten og der var en afslappet og imødekommende atmosfære hele vejen rundt.

Eneste reelle kritikpunkt er spilletempoet på banen. Den normerede tid er angivet til 4 timer og 30 minutter, hvilket hurtigt bliver en glidebane hen imod en 5 timers runde, eller det der er værre.

Jeg håber, at dette får lidt opmærksomhed, enten i form af en høflig reminder fra starteren om at holde tempoet eller ved hjælp af en Marshall service ude på banen.

Det gamle ordsprog om at: “Golf is a game meant to be played behind the group in front of you, not in front of the group behind you…” holder stadig!

Selve Backtee New Course er en rigtig fin golfbane og den er markant bedre end inden redesignet. Layoutet er afvekslende og udfordrende og med 5 sæt teesteder er det muligt for alle, at finde en længde der matcher ens færdigheder.

Specielt Par-3 hullerne er fremragende. De er overkommelige i længde, men er alle spændende, udfordrende og samtidig en fryd for øjet.

Backtee New Course tåler efter renoveringen sammenligning med baner som Stensballegaard og Lübker og jeg er sikker på, at når Backtee New Course lige har fået tid til at sætte sig, så har den potentiale til at komme helt på niveau med disse.

Jeg kommer i hvert fald helt sikkert igen senere på sæsonen og ser fremskridtet og tøver ikke med anbefale andre at gøre det samme.

Samlet vurdering af Himmerland Backtee New Course

En givet Birdie.