Banen er besøgt 18. Juni 2012

Lundin Golf Club hører ikke til blandt de mest kendte baner i området omkring St. Andrews. Det betyder dog ikke, at det er en bane man bør fravælge, hvis man planlægger en tur til golfens arnested.

Banen ligger ca. 20 minutters kørsel fra St. Andrews og blev grundlagt tilbage i 1868 hvor (Old) Tom Morris etablerede banen og den er sidenhen modificeret af James Braid tilbage i 1909. Der er således tale om en traditionsrig og historisk golfklub hvilket man mærker i det øjeblik man ankommer.

Blandt de lokale i området er banen meget populær og det lykkedes mig ikke på vores tur, at finde en eneste person der udtalte sig negativt om banen.

Lunding_Golf_Links_0549

Faciliteter

Lundin Golf Club råder over et fint klubhus med fantastisk view ud over hul 1 og 18.

Lunding_Golf_Links_0550

Der er servering af mad og drikke hele dagen og i vanlig skotsk stil bliver man nødt til, at skifte fra golfsko til almindelige sko og pakke mobiltelefonen væk når man gæster klubhusets restaurant.

Der er tilmed en rigtig fin putting green ved klubhuset, samt et såkaldt practise area hvor man har mulighed for at varme op til runden.

Dette practise area kræver dog, at man har egne bolde med, så nogen decideret driving range er det desværre ikke.

Lunding_Golf_Links_0552

Hulforløb

I denne gennemgang har jeg valgt blot at omtale enkelte huller men en samlet oversigt over alle hullerne findes her.

Som en lille kuriositet får man som gæst ikke lov til, at spille banen fra de bagerste klodser da disse er forbeholdt turneringer og lignende i klubben.

Man er dog også fint udfordret fra de gule klodser trods den relativt beskedne længde herfra på ca. 5600 meter.

Vi havde fornøjelsen af, at spille banen i tæt på optimale betingelser hvilket billederne herunder vil bevidne.

Et kig tilbage mod klubhuset fra 1. fairway:

Lunding_Golf_Links_0558

Teested på hul 2.

Lunding_Golf_Links_0561

Mile Dyke – Muren der adskiller Lundin Golf Club og naboklubben Leven Links Golf Club.

Lunding_Golf_Links_0562

Hul 5 – et godt lille par-3 hul på 128 yards. Der er bunkers oppe ved green samt et lille vandløb der skal forceres.

Lunding_Golf_Links_0563

Lunding_Golf_Links_0564

Skilt ved 6. tee. Selvom banen er anlagt på et forholdsvis lille område følte vi os aldrig rigtig i fare – men fair nok med en lille reminder.

Lunding_Golf_Links_0565

Greenområdet på hul 6

Lunding_Golf_Links_0567

Indspillet til hul 10.

Lunding_Golf_Links_0568

Hul 13 (Par-5 på 490 yards).

Lunding_Golf_Links_0572

Hul 14 (Par-3 hul på 170 yards). Muligvis det flotteste hul på banen og et hul der på mange måder lever op til navnet “Perfection”.

Fra teestedet er der et flot kig ud over det meste af banen.

Lunding_Golf_Links_0574

Hul 18 er et stærkt par-4 hul på 427 yards som spiller ind i vinden på de fleste dage og slutter oppe ved klubhuset.

Lunding_Golf_Links_0577

Konklusion

Lund Golf Club tilbyder gammeldags og autentisk linksgolf.

I rigtig linksstil er banen er anlagt på sandholdig jord med gorse langs fairways og dybe bunkers.

Banen byder på nogle blinde slag og en del quirky huller som man i dag formenlig ville rynke på brynene af på en nyanlagt golfbane. Disse finurligheder er dog i min optik med til, at understrege banens karakter og jeg må sige, at jeg er fan af layoutet.

Hulforløbet starter med nogle super gode huller langs stranden som er blandt de bedste jeg har spillet. Selvom der er tale om 4 par-4 huller i træk, der spiller i samme retning, så er disse varieret både i længde og sværhedsgrad og virker derfor på ingen måder trivielle.

Der er dog nogle huller på banen som ikke har den der autentiske links-feel – det drejer sig om hul 12 (par-3), hul 13 (par-5) og egentlig også det ellers fantastiske hul 14 (par-3). Disse huller skiller sig lidt ud i mine øjne – men pånær hul 12 (måske) er de dog alle fine golfhuller.

Der er hyggelig atmosfære i og omkring klubhuset og man føler sig velkommen som gæst i klubben – i hvert fald hvis man husker, at have det lange ben foran under runden og holde trop med dem der går foran een selv.

Af lidt negative men dog forventede omstændigheder trækker det lidt ned, at der er meget få afstandsmarkeringer på banen, men i disse tider hvor GPS og kikkerter er hvermandseje er dette problem til at overse.

Alt i alt er Lundin Golf Club helt sikkert et besøg værd.

Samlet vurdering af Lundin Golf Club

En stor birdie.