Banen er besøgt: 9. juni 2013

Sjöbo Golfklubb ligger i hjertet af Skåne ca. en halv times kørsel fra Malmø.

Klubben blev stiftet i 2002 og banen åbnede for spil tilbage i 2004.

Karakteristisk for banen er, at alle hullerne på banen nærmest er skåret ud et skovområde og banen er således en udpræget skovbane.

Banen er designet af svenskeren Tommy Nordström og det er han i min optik sluppet godt fra.

Sjöbo Golfklubb er anlagt på sandholdig jord og græsset der er valgt er rødsvingel. Denne kombination sikrer ifølge klubbens formand Knut Inge Larsson en lang sæson, hvor der i udgangspunktet spilles til sommergreens hele året.

Der er 4 teesteder at vælge mellem og fra gul tee, som vi anvendte under besøget, spiller banen 5807 meter (Par 72). Fra de bagerste klodser måler den imidlertid hele 6438 meter, hvilket må kunne udfordre selv de bedste spillere.

Fra rød tee er banen relativt beskedne 4777 meter og denne længde, kombineret med det faktum at banen er let at gå, gør den til en favorit hos områdets kvindelige golfspillere.

Når man hører ordet skovbane, så tænker man ofte “garanteret en svær bane og der er sikkert ingen plads til at være lidt skæv fra tee”. Det var i hvert fald bekymringer der blev udtrykt fra flere sider inden besøget.

Virkeligheden viste sig dog væsentligt anderledes end forestillingen. Der er faktisk god plads fra tee og skovbunden var forholdvis tilgivende, når man en sjælden gang slog bolden ind i skoven.

Faciliteter

Sjöbo Golfklubb er en klub der har sat tæring efter næring.

Klubhuset er således ikke hovedattraktionen på anlægget, men indeholder alt hvad man kan ønske sig som en lille proshop, sekretariat, omklædning og restaurant.

Sjobo_Golfklubb_1470

Træningsfaciliteterne på Sjöbo Golfklubb er helt i top og der er flere puttinggreens mellem klubhus og 1. tee og tilmed også en rigtig fin driving range.

Sjobo_Golfklubb_1393

Sjobo_Golfklubb_1399

Sjobo_Golfklubb_1395

Hulforløb

Hul 1 er et par-4 hul på 336 meter. 

Runden starter med et overkommeligt par-4 hul. Der er et par bunkers i venstre side, som skal undgåes i drivet og endnu 2 bunkers der beskytter greenen.

Sjobo_Golfklubb_1401

Sjobo_Golfklubb_1404

Hul 2 er et par-4 hul på 344 meter.

Drivet bør placeres i venstre side af fairway for at sikre, at man undgår to velplacerede bunkers i drivet.

Sjobo_Golfklubb_1405

Sjobo_Golfklubb_1407

Sjobo_Golfklubb_1408

Hul 3 er et par-4 hul på 352 meter. 

Der er bunkers i både højre og venstre side af fairways i drivet og greenen er ligeledes beskyttet af et par greenside bunkers.

Sjobo_Golfklubb_1409

Sjobo_Golfklubb_1410

Sjobo_Golfklubb_1411

Hul 4 er et par-4 hul på 268 meter. 

Indspillet er den reelle udfordring her. Greenen er blot 13 meter dyb og beskyttet af bunkers foran og bag greenen er der er stejlt runoff område, så det går heller ikke at slå for langt her.

Et rigtig fint hul der spiller sværere end hvad det umiddelbart giver udtryk for på scorekortet.

Sjobo_Golfklubb_1413

Sjobo_Golfklubb_1414

Sjobo_Golfklubb_1416

Hul 5 er et par-3 hul på 154 meter. 

Hullet er måske Sjöbo Golfklubbs signaturhul og det eneste sted på banen hvor der er vand i spil.

Der er relativ stor niveauforskel på teested og green hvilket besværliggør valg af våben.

Sjobo_Golfklubb_1419

Sjobo_Golfklubb_1420

Hul 6 er et par-5 hul på 462 meter.

Efter det flotte par-3 hul kommer to par-5 huller i træk. De spiller dog hver sin retning så det er ikke helt så ensformigt som det lyder.

Sjobo_Golfklubb_1422

Sjobo_Golfklubb_1423

Sjobo_Golfklubb_1424

Sjobo_Golfklubb_1425

Hul 7 er et par-5 hul på 459 meter.

Som på det foregående par-5 hul skal der også findes 2-3 gode slag får at nå greenen her.

Sjobo_Golfklubb_1426

Sjobo_Golfklubb_1427

Sjobo_Golfklubb_1429

Hul 8 er et par-3 hul på 167 meter. 

Længden af hullet er nok den største udfordring. Greenen er beskyttet af 3 greenside bunkers og baneguidens råd om at sigte efter midtgreen passer meget godt.

Sjobo_Golfklubb_1431

Sjobo_Golfklubb_1432

Hul 9 er et par-4 hul på 369 meter. 

Hul 9 doglegger lidt venstre. Greenområdet er rigtig spændende med 3 bunkers foran greenen som tilmed er lettere eleveret – en feature der går igen på mange af Sjöbo Golfklubbs huller.

Sjobo_Golfklubb_1433

Sjobo_Golfklubb_1434

Sjobo_Golfklubb_1437

Hul 10 er et par-5 hul på 500 meter. 

Bag ni starter ud med et par-5 hul på hele 500 meter.

Hullet doglegger meget svagt til venstre men længden er den primære udfordring på dette hul.

Sjobo_Golfklubb_1438

Sjobo_Golfklubb_1439

Sjobo_Golfklubb_1440

Hul 11 er et par-4 hul på 325 meter. 

Et af de lettere huller på banen men dog index 10.

Sjobo_Golfklubb_1442

Sjobo_Golfklubb_1443

Hul 12 er et par-4 hul på 287 meter. 

Hul 12 er ligeledes en god mulighed for at score. Der er en designmæssig fin feature oppe ved bunkers foran green hvor en mound nærmest feeder boldene ned i bunkers.

Sjobo_Golfklubb_1444

Sjobo_Golfklubb_1445

Sjobo_Golfklubb_1446

Hul 13 er et par-3 hul på 141 meter.

What you see is what you get. Et fint par-3 hul.

Sjobo_Golfklubb_1448

Sjobo_Golfklubb_1449

Sjobo_Golfklubb_1450

Hul 14 er et par-4 hul på 344 meter. 

Hullet doglegger venstre efter drivet og er et både flot men også udfordrende par-4 hul.

Sjobo_Golfklubb_1451

Sjobo_Golfklubb_1452

Sjobo_Golfklubb_1454

Sjobo_Golfklubb_1455

Hul 15 er et par-3 hul på 149 meter. 

Index 18 men stadig en god test. Under besøget var jeg i skoven til venstre for green og det kan på ingen måde anbefales.

Sjobo_Golfklubb_1457

Sjobo_Golfklubb_1458

Hul 16 er et par-4 hul på 370 meter. 

Hullet doglegger mod højre men drivet skal placeres midt i fairway eller i venstre side for at undgå de strategisk velplacerede bunkers i højre side af fairway.

Sjobo_Golfklubb_1460

Sjobo_Golfklubb_1461

Sjobo_Golfklubb_1462

Hul 17 er et par-4 hul på 312 meter. 

Her bør man afstå fra at skære for meget af dogleggen da der også her er nogle bunkers i højre side man helst skal undgå.

Greenen er beskyttet af 3 greenside bunkers.

Sjobo_Golfklubb_1463

Sjobo_Golfklubb_1464

Sjobo_Golfklubb_1465

Hul 18 er et par-5 hul på 468 meter. 

Afslutningshullet er en god test. Hullet doglegger svagt mod højre og der spilles ind til en eleveret green.

En værdig afslutning på en fin runde golf.

Sjobo_Golfklubb_1467

Sjobo_Golfklubb_1468

Sjobo_Golfklubb_1469

Konklusion

Lad mig sige det med det samme, Sjöbo Golfklubb er en fornøjelse at spille.

Alene lokationen og det faktum at hullerne er som skåret ud i skoven gør banen unik.

Hulforløbet er varieret og alle udfordringer som eks. bunkers er synlige fra tee hvilket gør, at banen spiller meget fair.

Når man går rundt på banen, føler man sig ret isoleret og man har således rig mulighed for, at nyde den fred og ro som en tur i skoven tilbyder.

Og nu vi er ved de lidt blødere værdier, så oplevede jeg under besøget en rigtig fin atmosfære og følte mig i høj grad værdsat som gæst i klubben og på banen.

Under besøget i Sverige spillede vi flere kendte baner som eksempelvis BarsebäckLjunghusen og Falsterbo men selv i dette fornemme selskab faldt Sjöbo Golfklubb på ingen måde igennem.

Jeg vil derfor ikke tøve med at gæste Sjöbo Golfklubb igen hvis jeg får muligheden og kan uden forbehold anbefale dig at gøre det samme.

Samlet vurdering af Sjöbo Golfklubb

En Birdie.