Banen er besøgt den 5. August 2012

Volstrup Golf Center åbnede i 2006 og er således et af de nyere anlæg i Danmark.

Beliggenheden er lige nord for Hobro, tæt på motorvejsafkørsel 34, så den trafikale adgang til banen er god uanset om du kommer nord- eller syd fra.

Som navnet antyder, er der tale om langt mere end en 18-hullers golfbane og faciliteterne er nogle af de bedste i området.

Volstrup_Golfklub_0969

Faciliteter

Ud over den obligatoriske 18-hullers golfbane byder Volstrup Golf Center på en 9-hullers intermediate bane som skulle være blandt de bedste i landet og som kan spilles som Pay & Play.

Herudover er der fine indendørs træningsfaciliteter inkl. 4 top moderne golfsimulatorer som er flittigt besøgt i vinterhalvåret.

Der er desuden ferielejligheder tilknyttet centret så man kan roligt konkludere, at Volstrup Golf Center har flere strenge at spille på i jagten på såvel gæster som nye medlemmer.

Klubhuset er stort og moderne og indeholder blandt andet en velassorteret pro shop, samt en flot restaurant med udsigt over 10. og 18. hul.

Af træningsfaciliteter kan desuden nævnes en fin driving range samt en putting green og et mindre short game område ved klubhuset og dermed også tæt på 1. tee – præcis som det bør være.

Volstrup_Golfklub_0917

Volstrup_Golfklub_0916

Få dage inden mit besøg på Volstrup Golf Center lagde banen græs til DM for Juniorer.

Jeg er overbevist om, at dette havde positiv indflydelse på banens stand, som under besøget var rigtig god.

Det skal dog retfærdigvis siges, at jeg også under tidligere besøg på banen generelt har oplevet en fin stand så den gode oplevelse denne gang står på ingen måde alene.

Kort om banen kan nævnes, at det er en par 70 bane, som fra gul tee spiller 5396 meter.

Der er relativ stor forskel i længden på for- og bag-ni som begge er par 35.

De første 9 huller spiller noget lettere end de sidste 9, hvorfor det er en rigtig god idé at have lidt ekstra point “sparet op”, inden man begiver sig ud på bag-ni.

Ud over forskellen i længde på de to sløjfer (322 meter) er der stor forskel i sværhedsgraden. Igen kan man sige, at for-ni udgør den lette del af banen, mens specielt hullerne bag-ni i almindelighed og hullerne 14, 15 og 16 i særdeleshed for alvor udfordrer golfspilleren.

Der er mange mindeværdige huller på banen men også en del ordinære golfhuller. Mere om det herunder.

Hulforløb

Hul 1 starter meget blidt ud med et kort par-4 hul på blot 260 meter.

Hullet doglegger skarpt til venstre så slår man direkte mod green spiller det ikke meget mere end ca. 170 meter.

En mere konservativ rute hvor greenbunkers tages ud af spil giver dog en god chance for en birdie eller par at starte runden på.

Volstrup_Golfklub_0920

Volstrup_Golfklub_0921

Hul 2 er endnu et kort hul på blot 93 meter fra gul tee.

Hullet spiller lidt opad bakke men må siges, at være en overkommelig udfordring og en par bør være inden for rækkevidde.

Volstrup_Golfklub_0922

Volstrup_Golfklub_0924

Hul 3 er et flot par-5 hul på 490 meter.

Teestedet giver et fint kig ud over første del af hullet men flaget kan først skimtes når man kommer lidt frem. Hullet doglegger nemlig til venstre og førstegangsbesøgende i Volstrup bør notere sig dette da man ellers risikerer, at spille ind til 8. green som ligger i forlængelse af 3. fairway.

Volstrup_Golfklub_0925

Volstrup_Golfklub_0926

Volstrup_Golfklub_0928

Hul 4 er et ret ordinært par-3 hul på 128 meter.

Volstrup_Golfklub_0929

Hul 5 er et 329 meter langt par-4 hul som doglegger til venstre.

Greenen er hævet lidt i forhold til fairway og er beskyttet af bunkers til højre.

Volstrup_Golfklub_0930

Volstrup_Golfklub_0933

Hul 6 er et af de mere mindeværdige huller i Volstrup.

Det er et langt par-3 hul på 200 meter men med en væsentlig niveauforskel mellem teested og green.

Hullet spiller derfor ikke sin fulde længde men det kan være en gedigen udfordring at vælge våben – specielt når vinden også skal regnes ind i ligningen.

Et tip er dog, at tage ca. 2 jern mindre end hvad længden ellers indbyder til.

Volstrup_Golfklub_0934

Volstrup_Golfklub_0936

Hul 7 er et kort par-4 hul på blot 230 meter.

Det kan således drives hvis man har længden men ønsker man en mere sikker rute kan man med fordel slå ca. 160-170 meter ud. Herved sikres en kort afstand til pinden plus at man tager bunkers og rough ud af spil.

Endnu et fint risk/reward hul der giver flere forskellige muligheder fra tee.

Volstrup_Golfklub_0937

Volstrup_Golfklub_0938

Hul 8 er et par-4 hul på 314 meter.

Det er vigtigt, at placerer sig til venstre for midten af fairway i drivet da fairway skrøner mod højre og roughen i denne side er ret alvorlig. Et fint hul hvor præcision er vigtigere end længe fra teestedet.

Volstrup_Golfklub_0939

Volstrup_Golfklub_0941

Volstrup_Golfklub_0942

Hul 9 er et par-5 hul på 493 meter som spiller op mod klubhuset.

Der er et par slugter undervejs så afhængig af længden af ens slag risikerer man et blindt slag på vej mod green.

Volstrup_Golfklub_0943

Volstrup_Golfklub_0945

Volstrup_Golfklub_0946

Hul 10 er et par-5 hul på 470 meter.

Hullet doglegger svagt til venstre men er ellers forholdsvis let spillet.

Volstrup_Golfklub_0947

Volstrup_Golfklub_0948

Volstrup_Golfklub_0949

Hul 11 er et straight forward par-3 hul på 130 meter uden de store dikkedarer.

Volstrup_Golfklub_0950

Volstrup_Golfklub_0951

Hul 12 er et par-4 hul på 327 meter hvor drivet er blindt eller som minimum semi-blindt.

Et fint hul hvor det i høj grad handler om at holde bolden i banen.

Volstrup_Golfklub_0952

Volstrup_Golfklub_0953

Volstrup_Golfklub_0954

Hul 13 er et kort par-4 hul.

Denne gang skal man tilbagelægge beskedne 251 meter så den langtslående spiller har mulighed for at gå efter greenen som dog er hævet en lille smule i forhold til fairway.

Det er i min optik ikke det mest interessante hul på banen men det fungerer fint som en lille opvarmning til de næste 3 huller som er af en helt anden længde og sværhedsgrad.

Volstrup_Golfklub_0955

Volstrup_Golfklub_0956

Hul 14 er et forholdsvis langt par-4 hul på 370 meter.

Hullet doglegger til højre og spiller opad bakke til en vanskelig green. Der er en del fairway bunkers man skal undgå i drivet og selvom det lykkes er der stadig meget arbejde tilbage før man kan få en par.

Indspillet kompliceres af en OoB der er forholdvis tæt på greenen i venstre side og en greenbunker i højre side kort af green.

Et flot men vanskeligt par-4 hul.

Volstrup_Golfklub_0957

Volstrup_Golfklub_0958

Hul 15 er et fuldvoksent par-4 hul på hele 424 meter.

Det er en stor mundfuld – selv for den langtslående. Hullet spiller heldigvis nedad bakke så lidt længde får man forærende. Hullet har index 3 så en bogey vil for de fleste være en godkendt score at tage med herfra.

Volstrup_Golfklub_0959

Volstrup_Golfklub_0960

Hul 16 er et par-4 hul på 370 meter og er indekseret som banens sværeste.

Hullet doglegger til venstre og kræver to gode slag for, at nå green i regulation.

Greenen er godt beskyttet af hazards men er til gengæld fri for bunkers. Et super golfhul trods den forholdsvis høje sværhedsgrad.

Volstrup_Golfklub_0961

Volstrup_Golfklub_0962

Hul 17 er et kort par-3 hul på 132 meter som spiller opad bakke.

Det syner ikke specielt vanskeligt men greenen er godt beskyttet af bunkers i både højre og venstre side så dem skal man forsøge, at holde sig fri af.

Volstrup_Golfklub_0964

Volstrup_Golfklub_0967

Hul 18 byder på 385 meters golf (par-4) som spilles op mod klubhuset.

Der er en sø i højre side af fairway som den langtslående spiller kan flirte men ellers kompliceres hullet egentligt kun af 3 greenbunkers i højre side og en enkelt i venstre samt selve længden på hullet.

En fin afslutning på en et spændende og ikke mindst varieret hulforløb.

Volstrup_Golfklub_0968

Volstrup_Golfklub_0970

Konklusion

Volstrup Golf Center byder som nævnt på gode faciliter inkl. mulighed for at træne indendøre samt i golfsimulatorer. Endnu vigtigere har de en god golfbane som de formår at holde i en rigtig fin stand.

Hulforløbet er varieret og der er mange gode golfhuller men som nævnt også en del ordinære huller.

De mest mindeværdige huller er  for mig hullerne: 3, 6, 14, 15 og 16 mens de mere ordinære er de 3 par-3 huller: 2, 4, 11 samt par-4 hullet 13.

Havde hul 13 været det eneste korte par-4 hul på banen var det sikkert knap så i øjnefaldende men da både hul 1 og 7 giver mulighed for, at gå efter greenen i drivet så er kategorien af korte par-4 huller så rigeligt opfyldt i min optik.

Man kan dog også vælge, at anskue det anderledes og blot glæde sig over gode scoringsmuligheder på de korte par-4 huller som står i fin kontrast til de svære huller 14, 15 og 16 hvor der virkelig skal kæmpes for en par.

Der er stor forskel på længden og sværhedsgraden af for- og bag-ni – men heldigvis starter banen let og slutter svært og ikke omvendt. Man kan sådeles nå at spille sig varm inden de store udfordringer venter på bag-ni.

Alt i alt er Volstrup Golf Club et besøg værd og det er ikke sidste gang, at jeg lægger vejen forbi banen.

Bonus-info:
Volstrup Golf Center tilbyder i øvrigt 1/2 green fee til alle (med fuldt medlemsskab af en dansk golfklub) i hele 2012. Baggrunden for tiltaget kan ses her.

Samlet vurdering af Volstrup Golf Center

En tap-in Par.